Hvornår startede koreakrigen?

 
11-03-2011
Krige



Koreakrigen startede den 25. juni 1950 da Nordkorea angriber Sydkorea.

Det sydkoreanske forsvar er ikke forberedt. Nordkorea besætter hurtigt næsten hele Sydkorea, kun en lille enklave omkring havnebyen Pusan holder stand. Denne fase løber fra den 25. juni til 14. september 1950.

FN går til modangreb. Ved Pusan stoppes den nordkoreanske fremmarch, samtidig med at USA landsætter tropper ved Incheon. Dette tvinger de nordkoreanske tropper på hastigt tilbagetog. I løbet af en måned er næsten hele den koreanske halvø på FN's hænder. Denne fase løber fra den 15. september til 24. oktober 1950.

Kina træder ind i krigen. Kina havde truet med at intervenere såfremt FN's styrker overtrådte den 38. breddegrad. Dette skete den 7. oktober, og tre uger senere går Kina aktivt ind i krigen. På det tidspunkt er FN styrkerne nået frem til den kinesiske grænse. Kinas invasion sender nok engang FN på tilbagetog. I januar 1951 bliver de tvunget tilbage over den 38. breddegrad, og senere samme måned falder Seoul. Tilbagetrækningen fortsætter indtil marts hvor FN nok en gang går til modangreb. Seoul generobres, og i løbet af de næste par måneder stabiliserer fronten sig omkring den 38. breddegrad. Denne fase løber fra den 25. oktober 1950 til juli 1951.

Stilstand. I løbet af de næste to år bevæger fronten sig kun få kilometer. Krigsparterne udbygger de primære og sekundære forsvarslinjer på hver side af fronten, samtidig med at den politiske vilje ikke er til stede til at foretage store angreb. Fredsforhandlinger begynder den 10. juli 1951, men først to år senere kan en våbenhvile underskrives. Formelt er Nordkorea og Sydkorea stadig i krig.





 
 
Find information om: spørgsmål guide guiden svar
(Hovedkategori: FAQ)